tirsdag den 8. november 2011

Tour de Thy

Onsdag d. 9. har jeg meldt mig til et arrangement som AAU karrierecenteret står for. Vi skal rundt og besøge forskellige virksomheder i Thisted kommune, netværke og se hvilke jobmæssige muligheder der er i Thisted kommune.

Da jeg bor i området er det nærliggende for mig at deltage og snuse lidt til, om der kunne være nogle fremtidige muligheder for mig i Thisted kommune. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få en fod indenfor med henblik på en praktikplads på 9. sem. Men først og fremmest håber jeg på at få en spændende dag og få et indblik i erhvervslivet i området.